Seeds of Life er et bæredygtigt retreatsted, som er skabt med henblik på at understøtte menneskelig udvikling i et nærværende community i skønne uforstyrrede rammer.
SEEDS OF LIFE er beliggende i Dronningemølle 500 meter fra havet og omgivet af masser af skøn natur. Her kan man være sig selv.
Seeds of life har et ønske om at bevæge sig væk fra det kommercielle og det industrielle, henimod en mere autentisk, holistisk og nærværende måde at være sammen og skabe på.
Seeds of Life er oprindeligt et af de gamle sommerhuse på en stor naturgrund, som igennem tiden er blevet bygget om til et øko retreat med masser af plads, store terrasser, annekser og bålpladser som omkranser hovedhuset og det nybyggede tempel, som rummer op til 13 personer til yoga, ceremonier og andre lignende aktiviteter. Seeds of Life er luksus for sjælen og prøver ikke at være et moderne kursuscenter. Det er et autentisk helle, hvor stilheden, langsomheden og sjælen kan folde sig ud, og man kan give slip og nyde at være sig selv i et nærende fællesskab. Stedet hylder simple living og princippet om; less is more. Stedet kan rumme 14 overnattende kursister.